Dansk Køre Selskab
Nyhedsarkiv 2020
Den ordinære generalforsamling der skulle være afholdt fredag den 20. november 2020 er aflyst og udsættes
På grund af restriktionerne i forbindelse med COVID-19 er vi desværre nødsaget til at aflyse generalforsamlingen, der var planlagt til afholdelse den 20. november 2020.
Vi forventer at kunne afholde generalforsamlingen sidst i januar eller først i februar 2021.
Udmelding om afholdelse af generalforsamlingen vil kunne ses her på hjemmesiden og Facebook-side ”Dansk Køre Selskab – Aktiviteter”.
​
​
Oprindelig indkaldelse til Generalforsamling:
Der indkaldes hermed til generalforsamling i Mørkøvhallen, 4440 Mørkøv kl. 19.00.
Igen i år vil der traditionen tro være mulighed for at købe stegt flæsk og persillesovs.
Dette til en pris af ca. 100,00 kr. person.
I prisen er også inkluderet kaffe eller te samt brød til.
Spisningen begynder kl. 18.00.
Vil du deltage i spisningen, skal du sende en e-mail til sekretær Janna Eliasen på e-mail secretaryDKS1967@gmail.com senest den 15. november 2020.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
På valg er:
Henning Clausen
Lars Nielsen
Niels A. Jensen
Anne Jensen
Janna Eliasen
​
Suppleanter på valg:
Erik Nielsen
Bjarne Thor Christensen
​
Forslag der ønskes behandlet på Generalforsamlingen, skal være formand Niels Giversen i hænde senest den 20. oktober 2020.
Efter generalforsamlingen er der kaffe og te med brød. Øl og vand kan købes. Derefter hyggeligt samvær med udveksling af minder.
OBS! For god orden skyld gør vi opmærksom på, at vi selvfølgelig er nødt til at følge evt. anvisninger fra myndighederne i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingen.
Nyt om Rævebjerg
Der er løbende aktiviteter på stævnepladsen ved Rævebjerg.
​
Alle forhindringerne og indhegning er bygget færdig og reetablering - planering og græssåning - af arealerne i og rundt om forhindringerne er klaret.
Pt. er vi bl.a. i gang med færdiggørelsen af udsmykningen til forhindringerne
I weekenden den 31. maj - 1. juni er der lavet balkon og trappe til 1. sal af Multihuset. Balkonen er lavet ud for "Mads' bibliotek", som vi fremover vil bruge som mødelokale fx. til bestyrelsesmøder og dommermøder ved vores stævner.
​
Det næste store projekt bliver i weekenden 5.-7. juni 2020, hvor taget på Multihuset skal skiftes, og der isættes 6 ovenlysvinduer.
​
Da vi ikke kunne afholde det planlagte CAI2*-H / CAI2*-P stævne og Landsstævne den 29. april – 3. maj får arealerne nu ro til, at græsarealerne kan sætte sig og danne et godt rodnet.
​
Efterlysning af forårsløg
I forbindelse med udsmykning af stævnepladsen modtager vi gerne forårsblomsterløg fx påskelilje-, pinselilje-, tulipan-, hyacint- og perlehyacintløg.
Kontakt sekretær Janna Eliasen på tlf. 23 24 13 63 eller på e-mail: SecretaryDKS1967@gmail.com, hvis du ønsker at forære Dansk Køre Selskab blomsterløg til udsmykning af stævnepladsen.
​
I weekenden den 4.-5. juli 2020 blev skoven ved siden af dressurbanerne beskåret.
Tak til Henrik Sloth for lån af materiel til beskæringsarbejdet, og tak til Jannich Sloth som førte maskinen og tog fine fotos på dagen.
​
Du kan følge arbejdet og se fotos fra stævnepladsen ved at klikke her.
​
Vaskepladsen er færdiggjort
Flittige hjælpere har sat de sidste fittings sammen og gjort klar til slanger m.m. og færdiggjort vaskepladsen på stævnepladsen ved Rævebjerg den 13. juni 2020.
​
Så nu er vaskepladsen stævneklar.
Neden for ses det endelige resultat:
​
Du kan følge arbejdet og se fotos fra stævnepladsen ved at klikke her.
Nyt tag på Multihuset
I weekenden den 5.-7. juni 2020 blev taget på Multihuset ved Rævebjerg udskiftet. Samtidig blev der lagt 6 ovenlysvinduer i taget.
​
Det var det fantastiske hjælper-team, der var på "banen" sammen med gode folk fra Mørkøv Handels- Håndværker- Og Borgerforening i daglig tale Borgerforeningen.
​
I den kommende weekend - 13. og 14. juni 2020 laves den sidste finish med sternbrædder, nye tagrender og maling af træværk m.m.
​
Her et par billeder af det flotte nye tag, trappe og balkon aka "talerstolen" på Multihuset.
Materielhal på Rævebjerg
Det er en stor glæde at kunne meddele, at vi har fået sponsoreret en materielhal på ca. 400 m2, som vi pt. afventer den endelige byggetilladelse på.
​
Den 25. april 2020 blev hallen flyttet til Rævebjerg.
De følgende billeder er fra flytningen af hallen:
Mindeord over Torben Monk
Dressur- og TopCup 2020
Dressur- og TopCup sæsonen er pt. sat standby.
​
Det er uvist om der bliver nogle stævner i 2020 pga. COVID-19.
DM 2020 er aflyst!
Kvalifikationskrav til DM 2020
Meddelelse fra Dansk Køre Forbund, Køreudvalget
​
I køreudvalget har vi talt meget om, hvordan det næste år mon kommer til at gå rent stævnemæssigt i Danmark. Ingen ved det, men vores holdning er, at man altid kan aflyse et stævne, men det er svært at få et aflyst stævne op at stå igen, hvis der pludselig åbnes mere op fra regeringens side. Vi har derfor valgt indtil videre at være positive overfor vores sæson for landsstævner og naturligvis også DM. Derfor har vi lavet denne mail til jer og alle kuskene, som vi håber, at I vil formidle indholdet af videre til de af jeres kuske, der håber på at kunne deltage i DM 2020.
Vi vil også i køreudvalget forsøge at lave en skabelon til et stævne, der overholder alle de nu gældende krav til forsamlinger mv og også en skabelon til et stævne, der har flere deltagere.
Med venlig hilsen
Køreudvalget
​
OBS! Dansk Køre Selskab afholder IKKE landsstævne i september 2020
Det meddeles hermed, at Dansk Køre Selskabs bestyrelse på deres møde afholdt den 25. juni 2020 har besluttet ikke at afholde landsstævne den 4.-6. september 2020 grundet restriktioner m.m. i forbindelse med COVID-19.
Dansk Køre Selskab inviterer til træning på Rævebjerg v/Liselotte Watson
Fri træning på Rævebjerg den 19. og 20. september 2020.
Lørdag fra kl 08-20 og søndag fra kl 08-17.
​
Der vil være 2 dressur baner, 40x80 og 40 x100, keglebane og 3 forhindringer incl vandforhindring med vand.
Man kan bare møde op, men for vores skyld vil vi gerne have en forhånds tilmelding om det er lørdag for- eller eftermiddag, eller søndag for- eller eftermiddag.
Gerne på SMS 27 29 07 07 til Liselotte.
Parkering foregår på græsset bag Netto.
Dansk Køre Selskab inviterer til træning på Rævebjerg
v/Liselotte Watson
Fri træning på Rævebjerg onsdag i lige uger.
Der vil være mulighed for at køre på dressurbane, keglebane og i 2-3 forhindringer.
​
Der er ingen instruktør, men fri træning.
Tidspunkt fra kl. 17
​
Tilmelding til Liselotte på SMS 27290707 senest tirsdag.
​
Kræver ikke medlemskab af DKS, alle er velkomne
Dressur- og keglekørsel på Rævebjerg den 7. Juni 2020
Dansk Køre Selskab byder alle velkommen til dressur- og keglekørsel på Rævebjerg den 7. Juni 2020
Dressuren bliver kørt på den nye opvarmningsbane, hvor banen vil være 40 x 80.
Vi bruger de nye dressurprogrammer med rettelser for 2020.
​
Alle ponyer og enspænder-hest kører 40 x 80 bane. Skulle der være tospand-hest køres der på 40 x 100.
​
Dressuren dømmes af Henning Clausen. Der vil være en kritik, men summen vil ikke være lagt sammen.
​
Tilmelding til Liselotte Watson med angivelse af hvilket program man kører.
Det samme gælder tilmelding til keglekørsel, som kommer til at være på det åbne areal ved siden af de nye dressurbaner.
​
Tilmelding senest den 5. juni 2020 til mail:
knolds_beslagsmed@os.dk eller tlf. 27 29 07 07
Facebook: Dansk Køre Selskab – Aktiviteter
eller Facebook: Træning på Rævebjerg.
Det er stadig for alle interesserede og gratis at deltage.
​
Starttidspunkter bliver sendt ud , når vi ved hvor mange tilmeldinger der er.
Dressur- og keglekørsel på Rævebjerg den 28. Juni 2020
Dansk Køre Selskab byder alle velkommen til dressur- og keglekørsel på Rævebjerg den 28. juni 2020.
Dressuren bliver kørt på den nye opvarmningsbane, hvor banen vil være 40 x 80.
Vi bruger de nye dressurprogrammer med rettelser for 2020.
​
Alle ponyer og enspænder-hest kører 40 x 80 bane. Skulle der være tospand-hest køres der på 40 x 100.
​
Dressuren dømmes af international dommer Jacob Bendtsen. Der vil være en kritik, men summen vil ikke være lagt sammen.
​
Tilmelding til Liselotte Watson med angivelse af hvilket program man kører.
Det samme gælder tilmelding til keglekørsel, som kommer til at være på det åbne areal ved siden af de nye dressurbaner.
​
Tilmelding senest den 25. juni 2020 til mail:
knolds_beslagsmed@os.dk eller tlf. 27 29 07 07
Facebook: Dansk Køre Selskab – Aktiviteter
eller Facebook: Træning på Rævebjerg.
Pris 50 kr. for dressurbedømmelsen der betales på dagen til Liselotte Watson.
​
Starttidspunkter bliver sendt ud , når vi ved hvor mange tilmeldinger der er.
Dansk Køre Selskab afholdt træningsarrangement med dressur- og derbykørsel på Rævebjerg den 2. august 2020
Der var ca. 30 tilmeldte til træningsarrangementet med dressur- og derbykørsel på Rævebjerg den 2. august 2020.
Dressuren blev bedømt at Jakob Bendtsen og Henning Clausen var dommer ved derbykørslen.
​
​
​
Sjællandske medier - Nordvestsjælland var forbi på dagen og lavede en billedrapportage, som du kan se her.
Dansk Køre Selskab inviterer til træningsarrangement med dressur- og derbykørsel på Rævebjerg den 2. august 2020
Dansk Køre Selskab byder alle velkommen til dressur- og derbykørsel på Rævebjerg den 2. august 2020.
Dressuren bliver kørt på den nye opvarmningsbane, hvor banen vil være 40 x 80.
Vi bruger de nye dressurprogrammer med rettelser for 2020.
​
Alle ponyer og enspænder-hest kører 40 x 80 bane. Skulle der være tospand-hest køres der på 40 x 100.
​
Dressuren dømmes af en uddannet dommer. Der vil være en kritik, men summen vil ikke sammentalt.
​
Derbykørslen vil foregå på det åbne græsareal ved siden af de nye dressurbaner samt i 2 maratonforhindringer, hvoraf den ene er vandforhindringen.
​
Tilmelding til dressur og derbykørsel skal ske til Liselotte Watson. Ved tilmelding i dressur bedes angivet, hvilket dressurprogram man ønsker at køre.
​
Tilmelding skal ske senest onsdag den 29. juli 2020 til e-mail:
-
knolds_beslagsmed@os.dk eller tlf. 27 29 07 07
-
Facebook: Dansk Køre Selskab – Aktiviteter
-
eller Facebook: Træning på Rævebjerg.
Pris 50 kr. pr. ekvipage, der betales på dagen til Liselotte Watson.
​
​
Torben Monk døde den 3. maj 2020 efter flere uger i respirator pga. COVID-19 - fire dage efter sin 82 årsfødselsdag.
Torben var naturligt samlingspunkt for Poula og deres store familie, en flittig, succesfuld erhvervsmand og Toyota-forhandler, engageret køremand og æresmedlem i Dansk Køre Selskab fra 2019.
Fra mit personlige kendskab til Torben berører det mig dybt at have mistet min ven, jagt- og tidligere kørekammerat, der har efterladt familien og vennerne med et stort savn.
Torben var kendt i vide kørekredse og begyndte som konkurrencekusk på Sparresholm med fuld opbakning fra familien. Hustruen Poula var en del af teamworket.
Sidenhen blev det på det organisatoriske plan Torben bidrog med sit engagement, sine kontakter og sin tilgang til ”de bonede gulve”. Torben tog aktiv del i DM på Amager i 1992 og i Vallensbæk i 1996.
I 1993 var Torben i USA som Chef d'equipe sammen med Mads, og som den sprogkyndige og underholdende DKS-repræsentant var Torben på pletten og hentede officials i lufthavnen gentagne gange.
Mange vil huske Torben for det gode humør og fortællerglæden - også ved aftenfester på Knabstrup Hovedgård, Dorthealyst og Kærsgaard.
Et utal af udenlandsrejser til køre-events har Torben været med til at arrangere og nydt til fulde sammen med vennerne. Ligeledes var Torben den betænksomme vært ved tidligere 4. juledags hestevognsture, der udgik fra Høbjerghus - et samvær vi husker med glæde og taknemlighed.
Efter et køreuheld hjemme på matriklen for nogle år siden, indså Torben sin begrænsning vedrørende pasning og anvendelse af hestene, og valgte derfor at afhænde hele menageriet.
Interessen for køresporten og Dansk Køre Selskab forsvandt heldigvis ikke, og Torben fulgte levende med i etablering af de kommende kørefaciliteter på Rævebjerg efter flytningen fra Dorthealyst, og udtrykte stor respekt for bestyrelsen og alle hjælpernes arbejdsindsats.
I denne svære tid går vore tanker til Poula og hele familien Monk, der i Lars og Charlotte har særdeles værdige repræsentanter for køresporten og Dansk Køre Selskab.
Æret være Torbens minde.
På bestyrelsens vegne
Niels Giversen
Formand
Dansk Køre Selskab
AFLYSNING !!!!!!
CAI2*- og Landsstævne den 29. april - 3. maj 2020
På grund af COVID-19 (Corona-virus) og de retningslinjer, der foreligger fra de danske myndigheder samt FEI, er det med stor beklagelse, at Dansk Køre Selskab ser sig nødsaget til af aflyse CAI2*- og Landsstævnet, der skulle være afholdt den 29. april – 3. maj 2020.
​
I samme forbindelse udsættes indvielsen af vores nye tilholdssted Rævebjerg, der skulle være afholdt den 30. april 2020.
Tilbud om vintertræning 2020 i ridehus v/Peter Kobbernagel, Roskilde
Sidste vinter startede Maria Buchwald en træningssamling på Roskilde landbrugsskole.
Vi er nu flere som gerne vil forsætte med de fantastisk hyggelige weekendssamlinger, som vi havde.
​
Alle er hjertelig velkommen til at deltage eller bare kigge forbi og se hvad vi laver.
​
Undervisningen vil foregå ved en dygtig dansk instruktør, Peter Kobbernagel, som er uddannet berider i Tyskland.
Han underviser i både dressur/spring, lange liner og kørsel. Han lægger stor vægt på grunduddannelsen af den enkelte hest/pony og har tidligere været landstræner for 2-spands kuskene og flere kuske har igennem flere år modtaget undervisning hos ham. I øjeblikket er vi 6 kuske,som modtager ugentlig undervisning hos ham.
Vi vil i første omgang prøve at afholde 1 undervisnings weekend pr. måned, såfremt der er interesse for det.
​
Undervisningen vil foregå på Landbrugsskolen Sjælland som ligger på Ledreborg Alle i Roskilde. Stedet har en super udendørs grusbane på 60 m X 110 m.
​
Læs mere om tilbuddet her, hvor du også finder kontaktoplysninger til Udo Buchwald og Malene Larsen.
OBS!
Ændringer pr. 1. januar 2020 i dressurprogrammerne for ponykuske
Meddelelse fra Køreudvalget i Dansk Køre Forbund.
​
Køreudvalget har den 28. februar 2020 meddelt at der er kommet yderligere en ændring til dressurprogram 3B-HP1.
Meddelelsen finder du her:
Meddelelse fra Køreudvalget af 28. februar 2020.
Dressurprogrammet i revideret form finder du nedenfor.
Som de fleste af jer nok er bekendt med, skal ponykuske fra 1. januar 2020 køre dressur på en 40 x 80 m bane.
Dette giver nogle ændringer for i dressurprogrammerne 7A, 3*B HP1 og 3*B HP2/4.
Disse ændringer får I her. FEI har endnu ikke taget stilling til hvilken betydning det får i dressur programmerne 3*C HP1 og 3*C HP2, men det får I at vide, når det kommer.
​
Læs meddelelsen her: Meddelelse fra Køreudvalget.
​
Dressurprogrammer og skitse til 7A:
Dressurprogram 7A kort og lang bane.
Dressurprogram 3B-HP1
Dressurprogram 3B-HP2-4
Skitse Dressurprogram 7A
​
Seneste rettelser fra FEI.
Dansk Køre Forbunds køreudvalg har markeret rettelserne med fed skrift og gul markering:
Rettelse til skitsen i øvelserne 16, 17 og 18 i dressurprogrammerne 3*B HP 2 og 3*B HP4 på 80x40 m bane
Dressurprogram 3*B HP2/HP4 80x40 m bane
Dressurprogram 3*B HP1 80x40 m bane
Dansk Køre Selskab ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår!
En stor tak skal lyde til vores altid flittige hjælpere, som netop er i gang med at bygge forhindringer.
Dressurbanerne er blevet indhegnet og er færdige.
Vi glæder os til at byde Jer velkommen til CAI2* og Landsstævne den 29. april – 3. maj 2020 på Rævebjerg.
​
Glædelige julehilsner fra
Bestyrelsen i Dansk Køre Selskab
Byggetilladelse til materielhal er givet og der blev holdt rejsegilde den 27. november 2020
Det er en glædelig nyhed at kunne meddele, at vi langt om længe har fået byggetilladelse til opførelse af materielhal ved Rævebjerg.
​
Byggetilladelsen blev givet den 13. november 2020, og det flittige hjælperhold gik straks i gang med plannering, gravning af render og støbning af fundament.
​
Den 27. november 2020 påbegyndtes rejsning af materielhallen, og allerede ved middagstid kunne der holdes rejsegilde for de få tilstedeværende pga. corona restriktioner.
​
Det næste arbejde der kommer til at foregå er taglægning, belægning i hallen samt beklædning af hallen.
​
Billeder fra forarbejdet, rejsningen af hallen og rejsegildet kan ses her.
​
Materielhallen har fået belægning, og taget er ved at blive lagt.
De flittige hjælpere er i gang med at lægge tag på materielhallen. Den sidste del af taget forventes lagt inden nytår.